Naturen

Karlsgårde Sø ligger øst for Sig og tæt vede Varde Å. Indtil 2010 med tilløb fra Ansager Kanal, Holme Kanal og Varde Å.

Søen blev til omkring 1920, som led i etableringen af Karlsgårde Værket, der er et vandkraftværk drevet af en turbine ved søens vestende, hvor der er et vandfald på ca. 10 m fra søen ned til Varde Å. Søen er med sine 80 ha den største i det sydvestlige Jylland.

I perioden fra 2. verdenskrig til 2010 var tilløbet til søen væsentligt forøget p.g.a. vandmængden fra Varde Å via Ansager Kanal. Efter afslutning af Varde Å genopretningen i 2010, er tilløbet fra Ansager Kanal fjernet, og tilløbet ført tilbage til tiden før 2. verdenskrig, hvor Holme Å var det væsentligste tilløb.

Karlsgårdeværket med udstilling, Tambours Have og Nørholm Gods indeholder vigtig natur- og kulturhistorie om området, ligesom naturgenopretningen af Varde Å (snæbel projektet) har føjet endnu et kapitel til områdets udvikling.

Varde Å systemet
Varde Å dannes ved sammenløb af Grindsted Å og Ansager Å. Kort efter sammenløbet mødte man tidligere Ansager stemmeværk, som førte vandet til Karlsgårde Sø gennem den nu nedlagte Ansager Kanal. Med afslutningen af Varde Å genopretningen i 2010 ledes vandet igen via Varde Å, som er blevet genslynget, uddybet og der er oprettet stryg på en ca. 16 km strækning fra stemmeværket ned til Karlsgårdeværket.

På den nedre del slynger åen sig smukt forbi Nørholm Gods og hede. Vest for Varde slynger Varde Å sig i gennem et vældigt ådalslandskab med vidtstrakte enge for til sidst at løbe ud i Ho Bugt. Varde Å’s udløb er Danmarks eneste udløb med tidevand.

Holme Å er tilløb til Varde Å. Åen er stort set ureguleret, og den løber gennem et varieret terræn i en bred ådal med enge, heder og plantager. Ved Hostrup Stemmeværk ledes 95% af vandet ind i Holme Kanal. Der kan derfor ikke sejles på Gl. Holme å, men kun på kanalen. Kanalen ender i Karlsgårde Sø.

Området er i store træk et fladt, opdyrket hedeslette landskab, opdelt af utallige læhegn. Derudover er der plantager og heder.

Der er anlagt stier omkring Varde Å. Læs mere bl.a. på www.kyst-kyststien.dk.

Geologi
Områdets østgrænse er også isens hovedopholdslinie, hvor fremrykningen standsede under sidste istid.

Området var således isfrit. Ved isens afsmeltning aflejredes store mængder materialer, der dannede sletter mellem bakkeøerne fra forrige istid.

Varde Å’s tragtformede tidevandspåvirkede udløb er af særlig interesse, da det er det eneste åudløb til Vadehavet, der ikke er reguleret af en sluse.

Tidevandspåvirkningen når således helt ind til Varde.

Om snæblen og Varde Å genopretningen (Snæbel-projektet)
Nordsøsnæblen er en sjælden art og i dag findes den kun naturligt i den danske del af vadehavet. Tidligere var snæblen almindelig i hele den danske, tyske og hollandske del af vadehavet. Vidåen er det vandløb, der har den største bestand af snæbler, men Ribe Å, Varde Å, Brede Å, Kongeåen og Sneum Å anvendes også som gydevandløb.

Nordsøsnæblen lever og opvokser i Vadehavet, men om efteråret vandrer den op i større vandløb for at gyde. Arten gyder i de nedre og mellemste dele af vandløbene, som regel hvor bundbredden er 5-6 meter eller mere. Efter endt gydning trækker snæblen ned i de nedre dele af vandløbene og udvandringen til Vadehavet finder sted i det tidlige forår.

Efter afslutningen af Varde Å genopretningen - eller Snæbel-projektet i 2010 - har snæblen og de øvrige fisk i åen fået forbedrede gyde- og levevilkår, hvilket ikke mindst skyldes lukningen af Ansager Kanal og genslyngningen og strygene på åløbet opstrøms fra Karlsgårdeværket til det nu nedlagte Ansager Stemmeværk. Læs mere på www.snaebel.dk under Områder og aktiviteter/Varde Å.